Bestämmelse syn
Dertil kommer, at brillestyrke kan udmåles objektivt; det vil sige uden patientens medvirken, hvorimod bestemmelse af synsstyrke kræver patientens aktive medvirken. Når forvirringen omkring syns- og brillestyrker alligevel opstår, kan det skyldes, at den almindeligste årsag til sløret syn er en brillefejl. Brillestyrke og synsstyrke er to vidt forskellige ting. Alligevel forveksler mange de to, hvilket ikke er så mærkeligt, når et par forkerte briller kan sløre synet, så det føles som om, at synet er nedsat.
Lær forskellen på de to styrker, og hvordan man måler dem. Brillestyrke og synsstyrke udtrykker to principielt forskellige ting. Dertil kommer, at brillestyrke kan udmåles objektivt; det vil sige uden patientens medvirken, hvorimod bestemmelse af synsstyrke kræver patientens aktive medvirken. Når forvirringen omkring syns- og brillestyrker alligevel opstår, kan det skyldes, at den almindeligste årsag til sløret syn er en brillefejl.
Mange angiver af den grund deres syn som brillestyrken, altså hvor stærke deres briller er — men med de rigtige briller kan langt de fleste heldigvis se skarpt, og derfor har brillestyrken intet med nedsat syn at gøre. Har man derimod for eksempel grå stær eller AMD alderspletter på nethinden , kan selv den bedste brille ikke få en til at se normalt, fordi ens synsstyrke er nedsat. I det følgende ser vi nærmere på, hvad de to styrker er for nogle størrelser, og hvordan det er muligt at måle dem.
Øjets brydning refraktion angiver hvor i øjet, at billedet dannes. Det er denne brydning, der bruges til at finde frem til brillestyrken, der ofte måles hos øjenlægen eller optikeren med en såkaldt autorefraktor. Med ét øje ad gangen ser man ind i apparatet på et billede, der skifter fra uskarpt til skarpt ved, at der indskydes varierende brilleglas mellem øjet og billedet. Uden at man selv siger noget, bestemmer autorefraktoren, hvor nær- eller langsynet ens øjne er.
Billeddannelsen i øjet afhænger af øjets brydning. I et normalt øje samles lysstråler, der er parallelle med øjets optiske akse, på nethinden og danner et skarpt billede figur 1A, røde stråler. Er man nærsynet, samles de parallelle stråler foran nethinden figur 1B, røde stråler , og er man langsynet, samles de parallelle stråler bag nethinden figur 1C, røde stråler. Ved både nær- og langsyn bliver billedet på nethinden uskarpt.
Man kan dog ikke umiddelbart måle, hvor langt foran og bagved billedet dannes. Billeddannelsen for parallelt indfaldne stråler røde i det normale A , nærsynede B og langsynede C øje. De blå stråler viser beliggenheden af fjernpunktet, der er det punkt, hvorfra stråler skal udgå eller være rettet imod, for at der dannes et skarpt billede på nethinden. Den grå streg er synsaksen. Det punkt, hvor strålerne fra det nærsynede øje udgår fra divergerer , eller hvor strålerne fra det langsynede øje er rettet imod konvergerer , kaldes for øjets fjernpunkt.
Dette er beliggende foran øjet hos den nærsynede, og bagved øjet hos den langsynede. Hos den normale ligger fjernpunktet uendeligt langt væk.
What is the translation of "bestämmelse" in English?
Jo tættere på øjet, fjernpunktet ligger, jo mere nærsynet eller langsynet er man. Man kan med optiske metoder, som for eksempel en autorefraktor, bestemme, hvor langt fra øjet fjernpunktet ligger. Brilleglas er optiske linser, der kan ændre de indfaldende strålers retning og derved flytte billeddannelsen i øjet hen på nethinden figur 2. Styrken på et brilleglas måles i en fokusmåler og angiver glassets optiske styrke — og dermed, hvor brilleglassets fokuspunkt ligger.
Et minusglas spredelinse har sit fokuspunkt liggende foran øjet og sender divergerende stråler ind i øjet og flytter derved billedet tilbage på nethinden figur 2A. Et plusglas samlelinse har sit fokuspunkt liggende bagved øjet og sender konvergerende stråler ind i øjet og flytter derved billedet frem på nethinden figur 2B. Ligger fjernpunktet foran øjet, betegnes afstanden som negativ.
Ligger fjernpunktet bagved øjet, er afstanden positiv. Når brilleglassets fokuspunkt er sammenfaldende med øjets fjernpunkt, dannes et skarpt billede på nethinden. Et minusglas spredelinse A og et plusglas samlelinse B ændrer retningen på den parallelt indfaldende stråle rød , således at glassets fokuspunkt er sammenfaldende med øjets fjernpunkt blå , som ligger foran øjet hos den nærsynede A , og bagved øjet hos den langsynede B.
Deraf navnet nærsynet. Deraf navnet langsynet. Dog aldrig helt godt på afstand, fordi genstanden ikke kan anbringes i fjernpunktet, der ligger bagved øjet.
Vad är översättningen av "bestämmelse" på Engelska?
Når brillestyrken skal udmåles til en brille, tager optikeren altid hensyn til, at vi har to øjne, der kan være forskellige, og at billedet på nethinden kan opfattes forskelligt. Den rigtige brille er derfor ikke nødvendigvis den objektivt bestemte, men den, man selv synes, der er mest behagelig. Måling af synsstyrken er det første trin i enhver øjenundersøgelse og kan foregå hos både optikeren og øjenlægen.
Normalt måles synsstyrken ved, at man læser bogstaver, tal, billeder eller andre symboler på en synstavle. Symbolerne læses ovenfra, hvor de er størst, og nedefter, indtil de bliver for små til at skelne fra hinanden. Synsstyrken bestemmes både på ét øje ad gangen og begge øjne samtidig, da dette ofte giver den bedste synsstyrke. Synsstyrken angiver, hvor god man er til at se, når bedst mulig brille anvendes.